Råvarer/Jyske: Underskud af råolie presser prisen op til 75 dollar

14-02-2018

Inden slutningen af 2018 vil olieprisen, Brent, stige til 75 dollar per tønde, på baggrund af at organisationen Opec sikrer et underskud af råolie indtil tredje kvartal.

Det vurderer Jan Bylov, der er analytiker i Jyske Bank.

På trods af at amerikansk skiferolie vokser, så vurderer Jyske Bank, at OECD's olielagre i løbet af første halvår i 2018 vil komme under det femårige gennemsnit. Grunden til det er ifølge Jyske Bank produktionsaftalen mellem Opec og Rusland, der går på at begrænse udvindingen af olie.

Et nøglepunkt i det Opec's strategi er ifølge banken, at det bliver mindre profitabelt at risikoafdække produktionen af amerikansk skiferolie.

Det vil holde væksten af nye borerigge nede. Jan Bylov vurderer, at det kommer til at blive en afgørende faktor for den amerikanske skiferolieproduktion.

Opec skal mødes i juni for at tale om alliancens strategi. Jyske Bank venter, at strategien vil indeholde løbende udmeldinger om specifikke målsætninger. Det er ifølge banken muligt, at alliancen vil introducere "forward guidance", der kan dække over forventninger til oliemarkedet.

Formålet med det er ifølge Jyske Bank, at Opec kan opnå oliemarkedets tiltro til en målsætning om at skabe et nyt og accepteret prisinterval, der kan stabilisere økonomien i både Saudi Arabien og Rusland. Samtidig skal strategien forhindre uhæmmet vækst af amerikansk skiferolie.

Jyske Bank vurderer, at uplanlagte produktionsstop kan være en risiko for kortvarige prisstigninger gennem 2018.

Produktionsstabiliteten var i 2017 høj, og en mulig tilbagevenden til det normale niveau udgør ifølge banken en risiko for et lavere udbud af olie, der kan have effekt på priserne.

På trods af at aktieuro har været med til at sende dollar højere, vurderer Jyske Bank ikke, at det vil have afgørende faktor på olieprisen.

2018 slutter med et produktionsoverskud, der sender olien tilbage til 60 dollar, vurderer Jyske Bank. Den nuværende oliepris ligger på 62,51 dollar per tønde.

/ritzau/FINANS

Jacob Zacher Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder
Relaterede nyheder
Relaterede aktier
NEM
VOL 0
2,81 DKK
- / -0,34 %