Shire får stryg for skuffende 2018-forventninger

14-02-2018

Det irsk-baserede medicinalselskab Shire, der blandt andet udvikler behandlinger til sjældne sygdomme, bliver sendt ned på børsen i London onsdag, da forventningerne til 2018 har vist sig lavere end ventet.

Selskabet, der har danskeren Flemming Ørskov som administrerende direktør, venter i år et overskud per aktie på 14,90-15,50 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News ventede et plus på 15,95 dollar inden regnskabet.

Resultaterne i fjerde kvartal var ellers nogenlunde på linje med analytikernes forventninger.

Omsætningen lød på 4,15 mia. dollar mod et ventet salg på 3,95 mia. dollar, og driftsindtjeningen landede på 1,55 mia. dollar, hvilket var på linje med det ventede overskud på 1,56 mia. dollar.

Shire-aktien steg inden regnskabet 2,1 pct., men er siden vendt rundt og falder efterfølgende 3,6 pct.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder