Siemens Gamesa skal levere møller til Ørsteds kæmpe havvindprojekt

14-02-2018

Energiselskabet Ørsted har valgt den tysk-spanske vindmølleproducent Siemens Gamesa som leverandør af offshore-vindmøller til den kæmpe havvindmøllepark Hornsea 2.

Havvindmølleparken står til at blive verdens største, og vindmølleproducenten, der er konkurrent til danske Vestas, skal levere selskabets SG 8.0-167 DD-møller. Den samlede kapacitet lyder på 1386 megawatt (MW), fremgår det af pressemeddelelser fra de to selskaber.

Det er Siemens Gamesas største offshore-projekt nogensinde, da den seneste rekord lød på levering af vindmøller med en samlet kapacitet på 1218 MW. Den ordre blev leveret til havvindmølleparken Hornsea 1, som Ørsted også har udviklet.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder
Relaterede nyheder
Relaterede aktier
Vestas Wind Systems A/S
VOL 1.172.318
395,00 DKK
-7,30 / -1,81 %

Ørsted A/S
VOL 220.964
406,80 DKK
-1,20 / -0,29 %