William Demant/CEO: Hilser Widex-fusion velkommen

16-05-2018

Den forestående fusion mellem det danske høreapparatselskab Widex og kapitalfondsejede Sivantos vil gøre det nye selskab til et af industriens tre største spillere.

Det er en top tre, som selskabet skal dele med schweiziske Sonova og danske William Demant. Hos William Demant hilser man den mulige konsolidering i branchen velkommen.

- Vi har gennem mange år talt for en konsolidering i branchen, hvor seks store aktører investerer betydeligt i R&D og distribution, og hilser nyheden om fusionen velkommen, siger Søren Nielsen, administrerende direktør i William Demant, i en skriftlig kommentar.

Med den mulige fusion i markedet ser William Demant-direktøren, at der kommer større forventninger til produktudviklingen i høreapparatindustrien. Til gavn for brugerne.

- Vi forventer at se en styrket konkurrent i toppen af høreapparatmarkedet, som vi møder med vores stærke konkurrenceevne, siger Søren Nielsen

/ritzau/FINANS

Seneste nyheder
Relaterede nyheder
Relaterede aktier
William Demant Holding A/S
VOL 422.694
234,20 DKK
3,40 / 1,47 %