Vestas henter ordre på 72 MW i Sverige - NY

12-03-2018

Vindmølleproducenten Vestas har sikret sig en bestilling på vindmøller med en samlet kapacitet på 72 megawatt (MW) til det svenske marked.

Det fremgår af en meddelelse mandag formiddag.

Bestillingen lyder på 16 V136-3,45 MW-møller, der er optimeret til at yde 3,8 MW, samt 3 møller af samme type, der er optimeret til en kapacitet på 3,6 MW.

Det er Stena Renewable, der flere gange tidligere har bestilt møller hos Vestas, der har lagt ordren, og møllerne skal opstilles i projekterne Kronoberget og Fjällberget i den sydlige del af Sverige.

Med i kontrakten er der også en serviceaftale på 25 år i Vestas' dyreste klasse, AOM 5000, fremgår det.

Levering af møllerne ventes at begynde i andet kvartal næste år, mens idriftsættelsen af de to projekter ventes at ske i tredje kvartal samme år.

/ritzau/FINANS

Seneste nyheder
Relaterede nyheder
Relaterede aktier
Vestas Wind Systems A/S
VOL 626.816
419,90 DKK
1,80 / 0,43 %

Vestas Wind Systems
VOL 38
67,10 CHF
0,00 / 0,00 %